Butiksassistent? Frisør? Akademiker?
Hvilken a-kasse skal du vælge? Dette spørgsmål er ofte spørgsmålet, man sidder med, når man skal til at vælge en A-kasse. Og det er ikke mærkeligt, for der findes utrolig mange forskellige a-kasser i Danmark, og det kan være forvirrende at finde den rigtige. Vi forsøger at give dig svar på dine spørgsmål her.
Når du sammenligner A-kasser kan du selvfølgelig kigge på prisen. I A-kasser består prisen af 3 dele:
Administrationsomkostninger
Forsikringsbidrag
ATP
De sidste to elementer er faste omkostninger, og disse er ens for alle A-kasser, da det er noget der skal betales til staten. Disse omkostninger udgør rundt regnet 340 kr. pr. måned Administrationsomkostninger er derimod forskellige fra A-kasse til A-kasse, og det er er altså her at prisen kan enten være højere eller lavere A-kasserne imellem.
Tværfaglige A-kasser optager alle ligemeget profession. Disse A-kasser har ikke så meget fokus på et bestemt erhverv – til gengæld er de ofte billige, og i sidste ende får du det samme beløb i dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs. Det er helt op til dig selv, hvad du vil prioritere.
Husk, at du altid kan skifte A-kasse, hvis du fortryder dit valg. Din anciennitet flytter med over i din nye A-kasse.
Alle A-kasser udbetaler det samme beløb i dagpenge. Det er fastsat af Finansloven. Du skal derfor ikke vælge A-kasse efter, hvad du håber at få udbetalt ved arbejdsløshed. I stedet kan du kigge på, hvad A-kassen ellers kan gøre for dig, og hvad det månedlige kontingent lyder på. Mange vælger A-kasse i forhold til, hvilket fagforbund de tilhører. På den måde håber de, at organisationen har særlig viden om netop deres arbejdsområde.
Traditionelt hører kontor og butiks-ansatte for eksempel til fagforeningen HK, og dermed også til HK a-kasse. Fabrik- og transportarbejdere tilhører typisk 3F og 3F A-kasse osv. Både HK og 3F er store og erfarne organisationer, som har hjulpet deres medlemmer i mange år. De ved en masse om branchen – men den type A-kasser er sjældent de billigste. Hvis du ønsker at spare penge, kan du i stedet kigge på de lidt mindre a-kasser, som for eksempel Min A-kasse, FTFA eller ASE A-kasse. Hvis du er akademiker kan du ligeledes kigge på Akademikernes A-kasse.